39 29 47 41
Bestil tid online

Tandpine – hvad gør jeg?

Har du tandpine? Så er det fordi, der er noget galt med dine tænder. Det er derfor vigtigt, at du reagerer og får bugt med den tandpine så hurtigt som muligt. Årsagen til tandpine kan skyldes mange ting fx et hul i tanden, betændelse i tandroden, betændelse i tandkødet eller at en ny tand er på vej. Der kan være mange årsager, men det kan være svært selv at finde ud af, hvorfor du har smerter i en eller flere af dine tænder. Du skal derfor altid kontakte os hos Svaneklinkken, hvis du oplever smerter. Årsagen til din tandpine vil nemlig aldrig forsvinde af sig selv.

Hvis du har mange smerter i din tand eller i flere af dine tænder, så kan du tage noget smertestillende, som vil mindske smerten. Dog er det vigtigt at pointere, at problemet, der er skyld i tandpinen, ikke forsvinder, fordi du tager smertestillende. Det er kun en måde at dulme smerterne, indtil du har været forbi en tandlæge og fået lavet en behandling.

Selvom tandpinen er gået over, når du kommer til tandlægen, er det stadig vigtigt at udpege det område for tandlægen, som har skabt smerter. Tandpinen vil nemlig komme igen, hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet.

Forebyg mod fremtidige tandpiner

Det er faktisk muligt at forebygge tandsygdomme ved hjælp af en forebyggende tandpleje. Hos os vil du under en forebyggende tandpleje få et eftersyn og en rensning af dine tænder. Derudover kan det også være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af dine tænder, lavet en flourbehandling eller lakforsegling for at holde dine tænder sunde og forhindre huller samt andre tandsygdomme.  En sådan behandling anbefaler vi, at du får lavet et par gange om året, hvor der højst går 3-6 måneder imellem.

Vi har 38 års erfaring med tandbehandlinger med flere tusinde tilfredse patienter. Vi kan derfor hjælpe dig med at finde årsagen til dine problemer og give dig sunde og raske tænder. Hos os kan du altid ringe, hvis du ønsker en akut behandling. Vi anbefaler dog, at du ringer så tidligt som muligt på dagen for at være sikker på at få en tid samme dag.

39 29 47 41