39 29 47 41
Bestil tid online

Paradontosebehandling

Paradontose, også kaldet “de løse tænders sygdom”, er en meget udbredt lidelse hos den voksne befolkning i Danmark. Paradontose er en betændelse i den knogle hvor den pågældende tand sidder fast. Gennem mange år bliver tanden løsere og løsere, og dette kan være skyld i, at man taber tænderne og må ty til proteser.

Ofte lægger man ikke mærke til, at man er plaget af paradontose, før tænderne begynder at sidde løst, og derfor er det vigtigt, at gå til sine regelmæssige tandlægetjek. Tandlægen måler tandkødslommerne, og kan på den måde afgøre om man lider af paradontose.

Man skelner mellem almindelig og fremskreden paradontose, og de to former skal også behandles på to forskellige måder. Enten renser og pudser man tænderne, eller også må man tage skrappere midler i brug og operere på de angrebne tænder. Paradontose skal hele tiden holdes i skak, og det er derfor vigtigt, at man er omhyggelig med at børste tænder og bruge tandtråd.

187
39 29 47 41